Karsprængninger i ansigtet

Denne behandling udføres kun af vores sygeplejerske Hanne Möhring. Som er registreret hos sundhedsstyrelsen.

Vind, vejr og sollys er medvirkende til, at mange med årene udvikler karsprængninger i ansigtet, specielt på næse og kinder, men de kan også ses ved hudsygdomme som rosacea.

Ved behandling af blodkar vil Ellipse-lyset optages af blodets røde farvestof, hæmaglobin, hvorved lysenergien omdannes til varme. Varmen ødelægger karvæggene og de beskadigede kar vil efterfølgende blive fjernet af kroppens reperationssystemer, og herved opnås den ønskede afblegning.

Efter første behandling kan der ses en tydelig reduktion af karsprængningerne.

Man skal regne med 2-3 behandlinger for at opnå et tilfredsstillende resultat. (Reduktion på 80-90 %). Der behandles med 4-6 ugers interval.

Soleksponering skal undgås minimum en måned før behandlingen. Selvbruner må ikke anvendes 10 dage før behandlingen.

Behandlingen er ikke smertefri, og hver lyspuls føles som en stærk prikkende varme, og der kan være en efterfølgende brændende fornemmelse.

Huden i det behandlede område kan hæve og blive rød og varm. Ved hævelse anbefales det at ligge med hovedet højt de første nætter efter behandlingen. Især omkring øjnene kan hævelsen være mere udtalt. Dette ses specielt efter den første behandling, hvor mange kar ødelægges på én gang, og er derfor et tegn på at området er velbehandlet.

HVILKE OMRÅDER KAN BEHANDLES?

Mørke pigmentpletter kan fjernes over alt på kroppen, hvorimod rødmen i huden, tydelige porer og karsprængning kun kan fjernes i ansigtet.

For at opnå det fulde udbytte af en ellipsebehandling skal man undgå sol 4 uger før behandling og 3 måneder efter behandling, hvis det ikke følges, kan hyper- eller hypopigmentering opstå i det behandlede område.
Gør behandlingen ondt? Lysimpulserne mærkes som varme prik i huden. Derefter kan man føle en varm fornemmelse i huden. Den vil aftage et par timer efter behandlingen.

Før du beslutter dig for en behandling, gennemgår vi naturligvis hele forløbet på klinikken, så du kan føle dig tryg hele vejen i gennem.


Behandling af karsprængninger på ben

HVORDAN VIRKER MIKRO-SCLEROSERING?

Via en meget tynd kanyle indsprøjtes en væske
direkte i karsprængningen. Væsken virker irriterende på karvæggen, hvorefter karret klapper sammen, blegner og forsvinder i løbet af dage til uger. Den endelige effekt ses først efter op til 1 måned.

HVOR EFFEKTIV ER BEHANDLINGEN?

Mængden og typen af karsprængninger er afgørende
for hvor mange behandlinger der skal til, for at opnå et tilfredsstillende resultat. Efter 1-4 behandlinger ses normalt en reduktion af karrene på 50-80%. De behandlede kar kommer sjældent igen, men nye kan opstå.

GØR DET ONDT?

Ved injektionerne bruges en meget fi n, tynd nål som vil føles som små
stik. Det kan ikke sammenlignes med normale injektioner eller blodprøvetagning. En behandling varer 20-30 minutter hvor der vil blive givet et større antal injektioner.

Inden første behandling Ved en forundersøgelse vurderes det af en speciallæge om yderligere specialundersøgelser tilrådes ved mistanke om åreknuder. Disse bør nemlig behandles først for at få det bedste resultat ved mikroskleroseringen. Dit specifikke behandlingsbehov vurderes og forløbet bliver gennemgået grundigt.

HVEM BØR IKKE BEHANDLES MED MIKROSKLEROSERING?

  • Personer der tidligere har haft blodpropper i ben eller lunger
  • Personer der er i blodfortyndende behandling
  • Personer der er blevet opereret for åreknuder inden for de sidste 3 måneder
  • Personer med sukkersyge

Før du beslutter dig for en behandling, gennemgår vi naturligvis hele forløbet på klinikken, så du kan føle dig tryg hele vejen igennem.

Du har ret til selvforkælelse

Book en tid

6142 7600
info@klinik-cavi.dk
CVR. 35840877

Klinik Cavi
Søndergade 29 
6000 Kolding