SDS Body behandling

Cassandra er Body SDS kropsterapeut.

Når hun ikke er hos os, er hun i Faaborg hvor hun har haft klinik siden 2014 på Hotel Faaborg Fjord.

Om Body SDS

Body SDS er en forkortelse for Body Self Development’s System . Det er et unikt dansk behandlings- og træningssystem, der er udviklet til at behandle og forebygge de skavanker det moderne menneske kommer ud for gennem livet, af både fysisk og psykisk art, dvs. helhedsbehandling gennem din krop. Formålet er at rette op på det hele menneske og skabe balance både fysisk og psykisk.

Body SDS afhjælper skavanker og sygdomme med udgangspunkt i forskellige pulserende massageteknikker, aku- og zonetryk, mobiliserende ledbevægelser, åndedrætsteknikker, samtale samt terapeutens indføling og viden om hvordan dagligdagens små og store indtryk sætter sig i kroppen.

Body SDS skaber balance

Body SDS kan hjælpe mennesker med sygdom, fysiske smerter, stress og følelsesmæssige udfordringer.

Vi arbejder ligeledes med dem der allerede har det godt, men som ønsker at forebygge sygdomme og ubalancer i kroppen og få mere livskvalitet eller at forbedre præstationer i karriere eller sport. Body SDS behandling skaber balance og ro i kroppen samt en øget kropsbevidsthed.

Om Body SDS behandlingen

Hver behandling starter med en samtale, hvor vi sammen afdækker hvad lige netop dit behov er, og selve behandlingen tager så udgangspunkt i dette behov. Dette betyder at 2 behandlinger ikke nødvendigvis er ens, da behandlingens fokus kan variere fra gang til gang. En behandling tager ca. 50 min.

Selve behandlingen

Selve Body SDS behandlingen foregår ved at du ligger på briksen i dit undertøj med et tæppe over dig. Jeg behandler både forside og bagside, da årsagen til et konkret problem ofte kan ligge et andet sted i kroppen end der hvor problemet mærkes eller gør ondt. Når hele kroppen behandles, begynder sammenhæng mellem led, muskler og organer at arbejde, dette bevirker at kroppen og psyken begynder at slappe af og komme i en tilstand af indre ro. I denne tilstand begynder kroppen at ”give slip”, og her har kroppen lettere ved at restituere og komme sig efter sygdom og skader, og samtidig kan psykiske spændinger og stress blive løsnet op, bearbejdet og ført ud af kroppen. Når kroppen ”giver slip”, kan det mærkes som en boblende, snurrende eller sitrende fornemmelse i kroppen.

Cassandra er autoriseret Body SDS behandler og registreret alternativ behandler (RAB). Dette er med til at sikre høj kvalitet, da der stilles krav om løbende efteruddannelse. Flere forsikringsselskaber og sundhedsforsikringer giver nu tilskud til RAB godkendte Body SDS behandlere, så kontakt dit forsikringsselskab.

Se mere på min hjemmeside http://body-buddy.dk/

Du er også velkommen til at kontakte mig på tlf. 3049 9392

Du har ret til selvforkælelse

Book en tid

6142 7600
info@klinik-cavi.dk
CVR. 35840877

Klinik Cavi
Søndergade 29 
6000 Kolding